Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Nedsat sexlyst

Nedsat sexlyst og overgangsalder

I overgangsalderen kan du pludselig have mindre lyst sex. Det er ikke så underligt, når man tænker på, at lysten drives af kønshormonerne, som er alt andet end stabile i overgangsalderen. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan får du lysten tilbage?

Min mand og jeg har altid haft et godt sexliv, men nu hører sex til sjældenhederne. – Petra (58 år)

Overgangsalderen påvirker næsten alle kvinder, og ca. 80 % oplever overgangsaldergener. Mellem 20 og 45 % oplever også, at det går ud over deres sexliv. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvorvidt og hvornår disse gener opleves. Afhængigt årsagen, som kan være vanskelig at sætte en finger på, kan du have nedsat sexlyst allerede i starten af overgangsalderen.  

Det er normalt og helt OK, at din lyst ændrer sig. Det hjælper at lytte til kroppens signaler og eventuelt udforske, hvad du kan gøre for at stimulere din lyst. En interessant detalje: Nogle kvinder genopdager sig selv fuldstændigt i overgangsalderen, også når det gælder deres sexliv. 

Hvad sker der i kroppen?

Hvis du har mindre lyst til sex i overgangsalderen, kan det skyldes forskellige faktorer. For det første spiller de hormonelle forandringer en rolle. Kønshormonerne østrogen, progesteron og testosteron er drivkraften til dejlig sex. De sørger for seksuel ophidselse og lyst, den rigtige sindstilstand og en god vaginalflora.  

Når østrogenniveauet falder, kan din skede blive mindre følsom, så der skal mere til, for at du bliver seksuelt opstemt. Det betyder også, at slimhinderne i skeden er mere tørre, og at du er længere tid om at blive våd. Sex kan derfor blive ubehageligt eller gøre ondt.  

Desuden kan faldet i progesteron- og testosteronniveauet (de hormoner, der styrer følelser af lyst og seksuel ophidselse) ganske enkelt nedsætte din lyst til sex. Uanset hvor meget du ellers plejer at elske det. Du kan i øvrigt også opleve andre overgangsaldersymptomer som blærebetændelse, manglende energi og hårtab

Andre faktorer

Samtidig har dit humør, som også kan være påvirket af overgangsalderen, og dit energiniveau indflydelse på din sexlyst. Det er helt normalt, at din interesse for sex falder, når du er udmattet efter en stressfyldt dag eller på grund af natlige hedeture, der forstyrrer din søvn.  

Desuden kan følelser af nedtrykthed eller irritabilitet eller et skænderi med din teenagesøn eller datter også fjerne den sidste rest af overskud. Og det hjælper selvfølgelig heller ikke, at du i forvejen er mere modtagelig over for stress i overgangsalderen.  

Din lyst til at være intim med nogen er naturligvis langt større, når du har energien til det, når hovedet ikke er fyldt med bekymringer, og når du har det godt med dig selv og din krop. For når kroppen ændrer sig i overgangsalderen, kan det også gå ud over din selvfølelse og selvtillid. Måske får det dig til at føle dig mindre tiltrækkende eller sexet, så du forsøger at undgå intime stunder. 

Dine behov ændrer sig – også seksuelt

Endelig kan du også selv forandre dig i overgangsalderen. Det ligger i ordet, at overgangsalderen er en overgangsfase – en fase med forandring og selvrefleksion. Du opdager nye sider af dig selv, bliver klogere på dine egne ønsker og føler dig måske mere selvsikker.  

Det er en fantastisk følelse, som kan have indflydelse på dit syn på dit parforhold og dit sexliv. Dine behov kan ændre sig. Det kræver tid og opmærksomhed, men også her kan du lære noget nyt om dig selv i overgangsalderen. Og det kan være utrolig spændende – på den gode måde. 

Hvad kan du selv gøre?

Din seksualitet er noget meget personligt. Hvis den pludselig ændrer sig i overgangsalderen, kan det give anledning til undren. Hvad kan du selv gøre for at øge din lyst til sex og intimitet? 

  • Tal om det. God kommunikation er vigtigt for et godt parforhold, uanset om det gælder jeres sexliv, intimiteten i jeres forhold eller de følelser, I hver især går rundt med. Fortæl, hvordan du har det. Gå sammen på opdagelse i, hvad denne forandring i dit liv gør ved dig. Tag jer tid til at lære hinanden at kende på ny. Det er en utrolig værdifuld proces!  
  • Mere sex giver øget sexlyst. Jo mere sex du har, jo større lyst får du til det. Når du har sex eller onanerer, sætter du gang i dannelsen af testosteron, som helt naturligt øger din lyst. At tilfredsstille dig selv kan derfor også hjælpe dig til at få større lyst til din partner.  
  • Tag dig god tid. Forspil øger spændingen og nydelsen. Når I tager jer god tid til hinanden og nyder forspillet i længere tid, øges lysten til sex ofte helt naturligt. Det stimulerer dannelsen af forskellige lykkehormoner, som får dig til at slappe af, være mere i nuet og ganske enkelt føle større nydelse.  
  • Brug glidecreme. Sex skal ikke gøre ondt. Hvis skeden stadig føles tør og sårbar, når du har sex, er glidecreme en løsning. Det gør skeden våd og mindsker dermed smerter og irritation. Du kan også bede en læge om en recept på vagitorier med østrogen mod vaginal tørhed
  • Og husk: Hos mange kvinder vender lysten til sex og intimitet tilbage efter postmenopausen. Især når kvinderne er bevidst om, hvad deres krop har behov for.

Lægemidler mod nedsat sexlyst

Ved svære overgangsaldersymptomer kan du overveje hormonbehandling. Det er en mulighed, hvis du på grund af dine ændrede (seksuelle) behov og dit humør ikke længere kan kende dig selv. Sæt dig grundigt ind i emnet, og tal med en læge.

Hvilke behandlinger kan hjælpe?

Med hormonbehandling kompenseres der midlertidigt for kroppens manglende kønshormoner i nogle år i overgangsalderen. Dermed kan en lang række overgangsaldersymptomer mindskes, f.eks. hedeture, søvnbesvær og nedtrykthed. Du kan også opleve, at du får større lyst, og at du igen kan nyde sex, uden at det gør ondt.

Hormonbehandling mod nedsat sexlyst

Femoston-Conti og Lenzetto er eksempler på hormonbehandlinger, der kan hjælpe. De indeholder begge bioidentisk østradiol. Femoston-Conti indeholder desuden gestagen, som er en syntetisk form for progesteron. Hvilken behandling der er den rigtige for dig, afhænger af dine symptomer og din situation.

Hormonbehandlingen har givet min sexlyst et mildt boost, og nu føles det også behageligt igen. Jeg har savnet det. – Melissa (48 år)

Produkter mod symptomer i overgangsalderen

I overgangsalderen er det ekstra vigtigt at have fokus på dit helbred. Du bør sikre, at du får nok vitaminer og mineraler, så kroppen får de rigtige næringsstoffer. Det kan mindske symptomer som f.eks. nedsat sexlyst. Kosttilskud kan understøtte den sunde livsstil. F.eks. er Solgar® Herbal Female Complex udviklet specielt til kvinder i overgangsalderen. En naturlig urteblanding, der understøtter kvinders normale sundhed.*

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Kilder
  • Sarrel PM, Whitehead MI. (1985). Sex and menopause: defining the issues. PMID: 4079821.
  • Hällström T, Samuelsson S. (1990). Changes in women's sexual desire in middle life: the longitudinal study of women in Gothenburg. PMID: 2360875.
  • Cleveland Clinic. (2022). How Sex Changes After Menopause. https://health.clevelandclinic.org/sex-and-menopause.

Tips og gode råd

FAQ

Jeg har mistet lysten til sex. Kommer den tilbage?

Dit nedsatte behov for sex kan forklares med de forandringer, der sker i din tilværelse, både de fysiske og de psykiske. Sexlysten kan vende tilbage, når der falder mere ro på det hele igen, og naturligvis kan du også selv tilfredsstille dine behov og lyster. Nogle kvinder genopdager sig selv fuldstændigt i overgangsalderen, også når det gælder deres sexliv. Tag jer tid til sex og til hinanden, og husk, at forspil øger spændingen og nydelsen ved sex. Glidecreme kan hjælpe til gøre skeden våd og undgå smerter. Det kan også hjælpe at tale om dine følelser. God kommunikation er vigtigt for et godt parforhold.

Evalueret af
Arco Verhoog, Farmaceut
Registreringsnummer:
19065378617
stadig gyldig
Why pause? Press play!