Kulderystelser og overgangsalder

Nogle kvinder får kulderystelser efter en hedetur, mens andre ikke har hedeture, men til gengæld hundefryser. Det går ofte ud over hænder og fødder, men kan også opleves over hele kroppen. Og uanset hvor mange dyner man putter sig under, lykkes det ikke at få varmen. Hvordan du end oplever kulden, kan det være hormonerne, der spiller ind. 

Selv om kulderystelser er det stik modsatte af hedeture, skyldes begge dele det samme. Årsagen findes i hypothalamus, som er den del af hjernen, der bl.a. regulerer kropstemperaturen. Hypothalamus bliver påvirket af østrogen, så når østrogenniveauet svinger og falder i overgangsalderen, påvirker det kroppens temperaturregulering. Dit indre termometer bliver mere følsomt og ustabilt. Du får det svedende varmt eller hundefryser. Eller begge dele – først det ene, og så det andet. 

Men der er også andre faktorer, der kan påvirke reguleringen af kropstemperaturen. Den kan f.eks. også blive påvirket af stress, ængstelighed og anspændthed. Hvis du altid har travlt og ikke tager dig tid til at holde pause, stiger kroppens niveau af adrenalin og kortisol. Disse stresshormoner påvirker også din kropstemperatur. 

Kulderystelserne forekommer som regel om aftenen eller natten. Ofte efter en natlig svedetur (din krop igangsætter en afkølingsreaktion), men sommetider bare ud af det blå. 

Hedeture er et typisk overgangsaldersymptom, men kulderystelser forbinder vi normalt ikke med overgangsalder. Dog beretter mange kvinder i denne fase om, at de jævnligt fryser, og ifølge eksperterne er kulderystelser eller kolde hænder og fødder et almindeligt forekommende fænomen hos kvinder i overgangsalderen. Ofte i kombination med hedeture, men også uafhængigt heraf. 

I overgangsalderens første år, inden menstruationerne ophører, er hormonsvingningerne størst. Jo større udsving, jo større er risikoen for symptomer. Det er derfor i denne fase, de fleste kvinder oplever hedeture og/eller kulderystelser. Ofte bliver temperatursvingningerne gradvist mindre, når menopausen først er indtruffet, og hormonerne finder en ny balance. Har du stadig hedeture eller kulderystelser flere år efter menopausen, bør du søge læge. 

Hedeture eller kulderystelser går som regel over af sig selv efter et par minutter. Andre gange kan de vare op til 20 minutter. Og nogle kvinder ligger i sengen og ryster i timevis uden at få varmen. Hvad hjælper? 

• Undgå alkohol, rygning og koffein. Det forstyrrer kropstemperaturen. Prøv at holde op med at ryge, og skær ned på alkohol og koffeinholdige drikke. 
• Sov med sokker på. Sokker holder dine fødder varme og bidrager til at forebygge kulderystelser og kolde fødder. 
• Dyrk styrketræning to-tre gange om ugen. Din muskelmasse har indflydelse på kropstemperaturen. Jo større muskelmasse du har, jo varmere har du det generelt. Fysisk aktivitet bidrager også til at reducere stress og spændinger, hvilket igen kan reducere temperatursvingningerne i kroppen. 
• Forsøg at undgå stress. I overgangsalderen er du mere modtagelig over for stress som følge af hormonsvingninger. Det betyder, at du oftere bør skrue lidt ned for tempoet, og at du kan holde færre bolde i luften, end du plejer. Prioriter dine gøremål, og afsæt mere tid til afslapning. Yoga, læsning, mindfulness og åndedrætsøvelser er alt sammen dokumenteret effektivt. 
• Overvej kosttilskud. F.eks. kan rødkløver bidrage til at mindske temperatursvingninger som følge af fald i østrogenniveauet*. Og Solgar® MenoPrime er et kosttilskud udviklet specielt til kvinder i overgangsalderen, som hjælper mod hedeture og andre overgangsaldersymptomer. 
• Søg medicinsk hjælp. Undersøgelser viser, at kun en ud af fire kvinder med vasomotoriske symptomer søger hjælp. Men hvis hedeture eller kulderystelser påvirker dig i hverdagen, og ovenstående tips ikke hjælper, er der stadig hjælp at hente. I samråd med en læge kan du starte op i hormonbehandling. Vil du vide, hvordan det foregår? Læs mere om hormonbehandling. 

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.