Migræne og overgangsalder

Det er påvist, at hormonsvingninger i overgangsalderen (og i øvrigt også i din menstruationscyklus) kan udløse migræne. Det skyldes udsvingene i østrogenniveauet, eller rettere sagt at niveauet pludselig falder eller stiger i forhold til niveauet af progesteron. 

Disse udsving gør, at feedbackmekanismen mellem hjernen og æggestokkene ikke fungerer optimalt, hvilket får hypofysen (en lille hormonkirtel på hjernens underside) til at sende ekstra FSH ud til æggestokkene. Det kan udløse eller forstærke migræne, især hvis du allerede havde tendens til migræne før overgangsalderen. 

Andre gener kan også udløse eller forværre migræne, hvad enten de er relateret til overgangsalderen eller ej, f.eks. stress eller angst, søvnmangel, hedeture, nattesved og forandringer i menstruationerne. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Vi kan alle sammen indimellem få hovedpine. Men migræne er i en helt anden boldgade. Ved migræne er der tale om tilbagevendende anfald af svær hovedpine, som begrænser dig i din hverdag. 

Hovedet dunker voldsomt, der kan opleves smertefulde jag og kvalme, og du kan være overfølsom over for lys, lyd og/eller visse lugte. Et anfald kan vare fra nogle timer til flere dage. 

Hos nogle kvinder starter migræne med aura – en synsforstyrrelse, der viser sig som et flimrende eller lysende felt i synsfeltet. Dette felt bliver sommetider større og ledsages nogle gange af en snurrende fornemmelse eller nedsat følelse i hånden eller armen. 

Har du svær eller vedvarende hovedpine, bør du gå til læge. Det kan skyldes andre ting, ikke mindst hvis du er ryger. 

Migræne forekommer tre til fire gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Årsagen er de hormonelle forandringer, kvinden gennemgår i sit liv, både i overgangsalderen, i sin menstruationscyklus og i forbindelse med graviditet. 

Det anslås, at en ud af tre kvinder, som oplever gener i overgangsalderen, lider af migræne. Havde du allerede migræne før overgangsalderen, kan symptomerne forværres. Og hvis du aldrig før har haft migræne, kan du pludselig få det, når du nærmer dig menopausen. 

Generelt ses det, at migræne oftere forekommer i overgangsalderens første fase (perimenopausen), hvor hormonudsvingene ofte er voldsommere. Migræneanfaldene aftager derfor ofte (eller forsvinder måske helt), når den sidste menstruation har fundet sted, og kønshormonerne finder en ny balance. 

Følgende råd er kendt for at mindske migræne: 

• En sund tarmflora. Undersøgelser viser, at for mange dårlige bakterier i tarmen udløser migræne. Styrk din tarmflora ved at spise masser af fibre, frugt og grønt. Pro- eller præbiotika har en gavnlig virkning. 

• Tilstrækkeligt med omega 3. Omega 3 er antiinflammatorisk. Det kan du udnytte i forbindelse med migræne. Omega 3 findes bl.a. i chiafrø, valnødder, hørfrøolie og fede fisk. Får du ikke nok omega 3, kan du overveje et kosttilskud. 

• Tilstrækkeligt med magnesium. Mangel på magnesium kan udløse eller forværre migræne. Spis tilstrækkeligt med magnesiumrige fødevarer (f.eks. grøntsager, nødder, jordnødder og fuldkornsprodukter), og overvej et kosttilskud, hvis du ikke får nok. 

• Tilstrækkeligt med hvile og afslapning. Stress og travlhed kan udløse eller forværre migræne. Planlæg flere hvilestunder i løbet af dagen, og forsøg at mindske stress. De små ting tæller også, f.eks. en kort åndedrætsøvelse. Har du en hektisk hverdag, så erkend, at du ikke kan klare alt. Forsøg at prioritere og tage mindre ansvar på dig. 

• Har du svær eller vedvarende migræne? Så søg læge for at få undersøgt, om der kan være andet galt.