Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Wies: "Vi er nødt til at tale om noget alvorligt"
Læsetid: ca. 3 minutter
Wies-Verbeek portret foto Seeme-nopause
Wies Verbeek
Sidste opdatering: 02-12-2024
Læsetid: ca. 3 minutter

Wies: "Vi er nødt til at tale om noget alvorligt"

Det må have set grinagtigt ud i går. Jeg sad og drak kaffe med en veninde på en cafe, da vi pludselig fik en gigantisk hedetur lige efter hinanden. Først blev hun helt rød i ansigtet og måtte flå sin bluse af, og derefter var det min tur til at få det gloende hedt, så jeg også måtte smide blusen. Der sad vi så i vores undertrøjer – som vi heldigvis havde været så forudseende at have på. Samtalen kom selvfølgelig straks til at handle om overgangsalder, kort lunte og nattesved. Det ender altid i et værre drama. 

Risici ved overgangsalderen

Men jeg er kommet til at tænke på, at det altid handler om hedeture, søvnbesvær eller humørsvingninger , når jeg taler med mine veninder om overgangsalder. Aldrig om de mere alvorlige konsekvenser af det faldende østrogenniveau. F.eks. får en tredjedel af alle kvinder forhøjet blodtryk, og to tredjedele får forhøjede kolesteroltal, så risikoen for hjerte-kar-sygdomme øges. Men det taler vi aldrig om. 

Det skyldes sikkert stress

Hos mig steg kolesteroltallene og blodtrykket også. Stadig inden for den sunde grænse, men alligevel. Det er de færreste, der får lov at sidde denne dans over. Vi burde tale mere om det, netop fordi de symptomer, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme, er så lumske. 

To af mine veninder oplevede hjertesymptomer som hjertebanken, åndenød og en følelse af stress og uro. I begge tilfælde tænkte hverken de selv eller lægen på, at det kunne være hjerteproblemer. Det skyldtes sikkert stress, for de sov jo dårligt på grund af overgangsalderen og havde en hektisk hverdag med arbejde og pasning af gamle forældre. Senere viste det sig alligevel at være hjerterelateret. 

Tal om det

Jeg ønsker ikke at skræmme livet af nogen eller spille klog, men det vil være så godt, hvis vi kan øge bevidstheden om dette emne og tale mere om det. Det gælder også mig selv. På sider som denne og på Hjerteforeningens hjemmeside kan du finde gode oplysninger om symptomerne på hjerte-kar-problemer. 

Kend dine tal

En anden ting der stærkt kan anbefales: Få tjekket dit blodtryk, din vægt, dine kolesteroltal og dit blodsukker regelmæssigt. Det kan du få gjort hos lægen – men du kan også gøre det med en hjemmetest fra apoteket eller Matas. "Kend dine tal," som den kardiolog, jeg ofte taler med, plejer at sige. 

Men hvilke tal er det? De kommer her: 

  • Kolesterol: Her gælder 5-3-1-reglen. Dit total-kolesteroltal bør ligge under 5, LDL under 3 og HDL over 1 mmol/l. 
  • Blodsukker: Ikke over 6,1 mml/L (fasteblodsukker). 
  • Blodtryk: 120/80 mmHg er et fint blodtryk. Ved 140/90 er der tale om forhøjet blodtryk. 
  • Puls: Bør ligge mellem 60 og 100 slag i minuttet. 

Mere af Wies: Wies: "Jeg kan ikke understrege det nok: Det er SÅ vigtigt at leve sundt" 

Hvem er Wies?

Wies Verbeek (58) er journalist med speciale i sund aldring, grundlægger af en hollandsk hjemmeside om samme tema (blow.nl), forfatter til en bog med 101 overraskende tips om overgangsalder – og selv midt i overgangsalderen. 

Også interessant for dig

Why pause? Press play!