For mange kvinder er inkontinens et pinligt emne, de måske helst vil holde for sig selv. Men det er ikke noget at være flov over. Urinlækage er nu engang en gene, der hører overgangsalderen til, og som let kan forklares ved de hormonelle forandringer. Men hvorfor er det pludselig svært at holde dig tæt? Og hvad kan du gøre for at forebygge urinlækage?
Jeg oplevede det allerede efter min graviditet, men nu sker det alt for tit: urinlækage. Det er så pinligt, at jeg ikke længere tør klæde mig, som jeg har lyst til. – Karin (53)
Der bliver talt meget om symptomer som hedeture og søvnproblemer, men inkontinens hører man mindre om. Det betyder dog ikke, at blæreproblemer ikke er et almindeligt forekommende overgangsaldersymptom. En undersøgelse af Kołodyńska, Zalewski og Rożek-Piechura (2019) anslår, at op mod 50 % af alle kvinder i overgangsalderen oplever inkontinens.
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvornår inkontinensen optræder. Generelt begynder østrogenniveauet stille og roligt at svinge og falde i starten af perimenopausen (omkring 40- til 45-årsalderen). Herefter fortsætter det med at falde indtil menopausen og stabiliserer sig på et konstant lavt niveau i postmenopausen.
Uden målrettet træning af bækkenbundsmusklerne kan musklernes styrke aftage mere og mere i løbet af overgangsalderen. Og det kan forværre inkontinensen. Vidste du forresten, at det kaldes stressinkontinens, når fysisk aktivitet (som f.eks. host, nys eller latter) øger trykket på blæren, så du kommer til at tisse?
Inkontinens i overgangsalderen kan hovedsagelig tilskrives svækkede bækkenbundsmuskler, som er de muskler, der understøtter blæren, tarmen og livmoderen. Disse muskler har bl.a. til opgave at lukke sammen for at holde på urinen. Derved forhindres urinlækage, når du f.eks. nyser, hopper, hoster eller løfter noget tungt. Når du tisser, afslappes bækkenbundsmusklerne, så du kan tømme blæren.
Det er normalt, at bækkenbundsmusklerne bliver svagere efter en graviditet, men det sker også, i takt med at du bliver ældre. Og i overgangsalderen, hvor æggestokkene danner mindre og mindre østrogen og progesteron, kan bækkenbundsmusklerne blive svækket yderligere. Det er især faldet i østrogenniveauet, der er synderen.
Østrogen er et vigtigt hormon, som bl.a. har betydning for musklernes vækst og opretholdelse. Når østrogenniveauet i kroppen aftager, har det derfor konsekvenser for musklerne, herunder bækkenbunden. Og det er ikke kun bækkenbundens muskler, der bliver svagere – det omgivende bindevævs og lukkemusklernes funktion nedsættes også. Som følge heraf kan du opleve ufrivillig vandladning.
I overgangsalderen kan du også opleve andre blæreproblemer – f.eks. at du oftere skal tisse. Det skyldes, at det lave østrogenniveau gør kroppen mere følsom over for forskellige lokalirriterende stoffer i urinen.
Desuden stiger pH-værdien i kvindens underliv, og slimhindernes blodgennemstrømning bliver mindre, hvilket også skyldes det faldende østrogenniveau. Det får slimhinderne til at blive tyndere og mere tørre og følsomme. Hermed er det lettere for bakterier og sygdomsfremkaldende stoffer at trænge ind, så risikoen for urinvejsinfektioner, blærebetændelse og skedesvamp øges.
Selv om inkontinens eller urinlækage er en naturlig del af overgangsalderen for mange kvinder, hører det ikke til de symptomer, der går over af sig selv. Men du kan træne dine bækkenbundsmuskler og derved mindske symptomerne mest muligt:
Døjer du meget med inkontinens i overgangsalderen? Den rigtige medicin får din overaktive blæremuskel til at slappe af, så din blære kan holde på mere urin.
Symptomerne på en overaktiv blære kan mindskes med medicinsk behandling. Derudover er bækkenbundsøvelser en effektiv langsigtet løsning ved inkontinens. Det styrker de muskler, der understøtter blæren, og nedsætter dermed risikoen for ufrivillig vandladning.
Bækkenbundsøvelser har mindsket mine problemer med ufrivillig vandladning. Jeg laver dem bare ved hjælp af YouTube og afsætter tid til det hver uge. – Anna (62 år)
Der findes endnu ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at hormonbehandling hjælper mod inkontinens i overgangsalderen. Har du også andre overgangsaldersymptomer end inkontinens, kan hormonbehandling (HRT) dog være en mulig løsning. HRT er en behandling, der kompenserer midlertidigt for visse hormoner, hvilket mindsker svære hormonsvingninger. Behandlingen anbefales til kvinder med bl.a. hedeture, søvnbesvær, vaginal tørhed og psykiske symptomer.
Tilstrækkeligt med motion og sund kost er udgangspunktet for en sund krop og den bedst mulige overgangsalder. Derudover kan kosttilskud bidrage til din generelle fysiske sundhed.
Få de værktøjer, du har brug for til at komme mere afslappet gennem overgangsalderen og forstå, hvad der sker i din krop. Med tips og viden fra eksperter og relaterbare beretninger fra andre kvinder. Press play, not pause.
Inkontinens opstår primært, fordi bækkenbundsmusklerne (som er afgørende for, at du kan holde dig) bliver svagere. Det skyldes det faldende niveau af kønshormonet østrogen, som bl.a. er med til at styrke og opretholde musklerne.
Fokuser på at styrke dine bækkenbundsmuskler. Det kan du gøre med målrettede øvelser – søg efter bækkenbundsøvelser på YouTube. Afsæt tid til det en gang om ugen. Motion, hvor du ikke skal hoppe for meget eller løfte tunge ting, styrker også bækkenbundsmusklerne – f.eks. pilates, svømning eller cykling.
Hvis bækkenbundsøvelser ikke hjælper nok, er det en god ide at gå til lægen og bede om en henvisning til en bækkenbundsfysioterapeut. Har du også andre blæreproblemer, f.eks. hyppige blærebetændelser eller smerter ved vandladning, bør du helt sikkert søge læge.