Når du ikke længere menstruerer: Hvad kan du forvente i postmenopausen?

Uanset om du netop har passeret menopausen eller har været i postmenopausen i et stykke tid, kan du i denne nye fase af dit liv føle dig lige så stærk og fyldt med energi, som du plejer. Når du passer godt på dig selv, vil du kunne føle dig sund og livskraftig i mange år endnu. Mange kvinder oplever også i postmenopausen, at de hviler mere i sig selv, er blevet bedre til at mærke, hvad de vil, og ikke længere bekymrer sig så meget om, hvad andre tænker. 

Det er med andre ord en ganske særlig periode. Men hvad bør du vide om postmenopausen? Og hvordan passer du godt på dig selv? Vi forklarer det hele. 

Hvad er postmenopausen?

Menopausen er tidspunktet for din sidste menstruation. Du kender først tidspunktet med sikkerhed, når der er gået et år. På dette tidspunkt – 12 måneder efter din sidste menstruation – træder du ind i postmenopausen. Det er en naturlig del af div liv som kvinde. 

Gennemsnitsalderen for, hvornår kvinder kommer i postmenopausen, er 51 år, men det varierer fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder har deres sidste menstruation flere år tidligere, mens andre først har den senere. 

Hormonerne i postmenopausen

Efter din sidste menstruation er du ikke længere frugtbar. Dine æggestokke er holdt op med at danne østrogen og progesteron og danner nu kun testosteron. Nu hvor du ikke længere kan blive gravid, har du ganske enkelt ikke længere brug for så høje hormonniveauer, som du havde i dine frugtbare år. 

Det betyder i øvrigt ikke, at din krop overhovedet ikke danner østrogen og progesteron længere. Denne opgave er primært overtaget af binyrerne (to små kirtler, som sidder oven på nyrerne), og derfor skal du i denne fase passe godt på dine binyrer, men mere herom senere. Din krop danner altså stadig kønshormoner, bare i mindre omfang. 

Hvilke symptomer kan du have i postmenopausen?

Selv om det er en del af en naturlig proces, at æggestokkene holder op med at danne østrogen og progesteron, har din krop brug for at vænne sig til de lave hormonniveauer. Den forsøger at finde en ny balance, og det kan medføre symptomer, som regel på grund af det lave østrogenniveau. Det kan også få risikoen for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme til at stige. 

Symptomer, der (stadig) kan optræde i postmenopausen: 

• Vaginal tørhed 
• Sviende kønslæber 
• Blærebetændelse 
• Vægtøgning 
• Dårlig søvn 
• Ledsmerter 
• Hudaldring 
• Hårtab 
• Hedeture 
• Nedtrykthed 

Ud over det lave østrogenniveau spiller aldringen også en rolle for ovenstående symptomer. Det gør det sommetider svært at skelne mellem årsagerne. Er det postmenopausen, eller er det bare en del af aldringsprocessen? 

De hormonelle gener aftager som regel gradvist i postmenopausen. Den eneste gene, der ikke aftager, er de tørre slimhinder, f.eks. vaginal tørhed eller øjentørhed, hvilket skyldes det lave østrogenniveau. 

Er det lave østrogenniveau sundhedsskadeligt?

Nogle er overbeviste om, at man bør fortsætte med at kompensere for de manglende kønshormoner med hormonbehandling i postmenopausen for at undgå gener som følge af det lave østrogenniveau. Men det er en myte, at du er nødt til at fortsætte med at tage hormoner af den grund. 

Overgangsalderen er en naturlig proces, som alle kvinder går igennem. Og ja, progesteron- og østrogenniveauet er lavere end før menopausen, men din krop har også brug for færre af disse hormoner, da du befinder dig i en anden livsfase. Din krop danner stadig østrogen (bl.a. i binyrerne og af dit mavefedt), bare i mindre omfang. Og det er nok til at sikre dig en sund aldring, når du blot passer godt på dig selv. 

Hvordan passer du godt på dig selv i denne fase?

Betragt de hormonelle forandringer som et signal om, at du bør være ekstra opmærksom på din sundhed og lytte godt efter kroppens signaler. De risici, du er udsat for, når du bliver ældre, kan du i høj grad mindske ved at tilpasse din kost og livsstil. 

Du bør med andre ord selv forandre dig, i takt med at din krop gør det. Sund kost og tilstrækkeligt med motion er stadig vigtigt, og det samme gælder ro og hvile samt tilskud af visse vitaminer og mineraler. Hvad bør du være opmærksom på? 

• Hav fokus på sunde kostvaner. Spis masser af frugt og grønt, og sørg for, at dine måltider indeholder tilstrækkeligt med protein, sundt fedt og langsomme kulhydrater. Undgå sukker og hurtige kulhydrater, og skær ned på eller stop helt med at drikke alkohol (som er en stor risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme). 
• Overvej kosttilskud for at kompensere for manglerne. F.eks. er kalcium og D-vitamin vigtigt i postmenopausen for at forebygge knogleskørhed. Solgar® Ultimate Bone Support indeholder bl.a. kalcium, D-vitamin, kobber og zink og bidrager til knoglesundheden*. 
• Sørg for at slappe tilstrækkeligt af. Hvis du konstant går rundt og er stresset, påvirker det hormonerne. Binyrerne danner stresshormonet kortisol. Det er ganske funktionelt, hvis det blot er for en stund, men hvis kroppen bliver ved med at danne kortisol, hæmmer det visse kropsfunktioner og dannelsen af andre hormoner. Hold flere pauser, lav åndedrætsøvelser, og prioriter dine gøremål. Ideelt set bør du i denne fase træde et skridt tilbage og nyde roen! 
• Bevæg dig hver dag, og dyrk styrketræning. Daglig motion – hvad enten du går ture, cykler, løber eller dyrker yoga – holder dine knogler sunde og styrker din generelle sundhed. Derudover bør du styrketræne for at styrke dine muskler og knogler og forebygge fysiske smerter. Denne 7-Minute Workout kan varmt anbefales. 
• Styrk din balance. Med yoga og pilates træner du din balance og mindsker derfor risikoen for at falde (og dermed risikoen for knoglebrud). 
• Hold øje med dit blodtryk og kolesteroltal. Eksperter anbefaler, at du får tjekket dit blodtryk og kolesteroltal en gang om året. Disse tal ændrer sig i postmenopausen, og hvis du får dem kontrolleret løbende, er det muligt at reagere i tide. 
• Få foretaget andre vigtige helbredsundersøgelser. Tag imod tilbuddene om screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft, og bed din læge om at teste din risiko for knogleskørhed. Selv om du ikke er syg, er disse undersøgelser vigtige for at kunne gribe tidligt ind, hvis der en dag opstår problemer. 

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen. 

Hvad hvis jeg tager p-piller?

Mange kvinder tager stadig p-piller i overgangsalderen for at undgå graviditet. Det er naturligt nok, hvis man ikke ønsker at blive gravid, men p-piller påvirker også kvindekroppen på andre måder. F.eks. kan de undertrykke overgangsalderens symptomer såsom uregelmæssige menstruationer. 

Tager du p-piller, kan det altså betyde, at du ikke oplever nogen symptomer, og at du derfor ikke ved, om dine menstruationer har forandret sig. Eller om du allerede har haft din menopause. Det behøver hverken være godt eller skidt, men det er noget, du bør være opmærksom på. Hvorvidt du vil fortsætte med at tage p-piller i overgangsalderen, afhænger af din personlige situation og dine behov. 

👉 Læge Jael Loefstop fortæller: Det bør du vide om p-piller i overgangsalderen 

I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt at påbegynde eller fortsætte hormonbehandling i postmenopausen, f.eks. hvis der er knogleskørhed i familien, eller hvis du fortsat døjer med svære overgangsaldersymptomer. Du bør som hovedregel starte, før du er fyldt 60 år, da risiciene ved hormonbehandling ellers vil overstige fordelene. ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør du desuden højst modtage hormonbehandling i sammenlagt fem år. Læs mere om hormonbehandling her.