Postmenopause: hvad kan du forvente, når du ikke længere har menstruation?

Postmenopausen er en helt naturlig fase, der starter, når du ikke har haft menstruation i et helt år. Menopausen markerer tidspunktet for din sidste menstruation; først når der er gået et år, kan du være sikker på det. Fra det øjeblik er du i postmenopausen. Det er en fase, som alle kvinder oplever på et tidspunkt i livet.

Den gennemsnitlige alder, hvor en kvinde når postmenopausen, er 51 år. Men det varierer fra person til person. Nogle kvinder oplever det tidligere, mens andre først når denne fase senere.

Når du er i postmenopausen, altså efter din sidste menstruation, er du ikke længere frugtbar. Dine æggestokke stopper med at producere østrogen og progesteron og danner kun testosteron. Du har simpelthen ikke længere brug for de høje hormonniveauer fra dine fertile år, nu hvor du ikke længere kan blive gravid.

Det betyder dog ikke, at din krop slet ikke producerer østrogen og progesteron længere. Dine binyrer (to små kirtler over nyrerne) overtager en stor del af denne opgave – derfor er det vigtigt at passe godt på dine binyrer i denne fase. Men det kommer vi tilbage til.

Din krop producerer altså stadig kønshormoner, men i mindre mængder.

Gener, symptomer og kropslige forandringer i postmenopausen kan opstå, når din krop skal vænne sig til de lavere hormonniveauer. Kroppen forsøger at finde en ny balance. Den lavere mængde østrogen kan få dig til at føle dig anderledes end før. I denne fase kan der også være en øget risiko for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.

Symptomer og symptomer, som (stadig) kan opstå i postmenopausen:

• Vaginal tørhed

• Brændende fornemmelse i kønslæberne

• Blærebetændelse

• Vægtøgning

• Dårlig søvn

• Ømme led

• Hudens aldring

• Hårtab

• Hedeture

• Nedtrykthed

Ud over det lave østrogenniveau spiller aldring også en rolle i forhold til de nævnte postmenopausale gener. Det kan nogle gange være svært at skelne mellem de to. Er det postmenopausen, eller er det bare en del af aldringsprocessen?

Vi ser ofte, at de hormonelle symptomer gradvist aftager i løbet af postmenopausen. Dog kan tørre slimhinder, såsom vaginal tørhed eller tørre øjne, fortsætte. Dette skyldes det vedvarende lave østrogenniveau.

Nogle mener, at man i postmenopausen bør supplere sine kønshormoner med hormonbehandling for at undgå symptomer forårsaget af det lave østrogenniveau. Men det er en myte, at du af denne grund skal fortsætte med at bruge hormoner.

Overgangsalderen er en naturlig proces, som alle kvinder gennemgår. Ja, progesteron- og østrogenniveauerne er lavere end før overgangsalderen, men din krop har også mindre behov for disse hormoner, fordi du er i en anden livsfase. Din krop producerer stadig østrogen (bl.a. i binyrerne og fra fedtet på din mave), men i mindre mængder. Det er tilstrækkeligt til at blive sundt ældre, så længe du passer godt på dig selv.

Se ændringerne i dine hormoner under postmenopausen som et signal til at fortsætte med at passe godt på dig selv. Du kan reducere de risici, der opstår, når du bliver ældre, betydeligt ved at justere din kost og livsstil.

Du vil med andre ord gerne tilpasse dig din krops ændringer. Sund kost og tilstrækkelig motion forbliver vigtige, ligesom at tage pauser og supplere med visse vitaminer og mineraler. Hvad skal du især være opmærksom på?

• Fokusér på en sund kost. Spis masser af grøntsager og frugt, og sørg for, at dine måltider indeholder tilstrækkeligt med proteiner, fedtstoffer og langsomme kulhydrater. Undgå sukker og hurtige kulhydrater, og reducer eller stop med alkohol (en stor risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme).

• Overvej kosttilskud for at supplere mangler. Calcium og D-vitamin er vigtige i postmenopausen for at forebygge knogleskørhed. Solgar® Ultimate Bone Support indeholder bl.a. calcium, D-vitamin, kobber og zink og bidrager til knoglesundheden*.

• Sørg for tilstrækkelig afslapning. Hvis du konstant er stresset, påvirker det din hormonbalance. Dine binyrer producerer stresshormonet kortisol. Det er funktionelt i en kort periode, men hvis din krop fortsætter med at producere kortisol, hæmmer det visse kropsfunktioner og produktionen af andre hormoner. Tag hyppige pauser, lav vejrtrækningsøvelser, og prioriter dine opgaver. Ideelt set bør du tage det lidt mere roligt i denne fase – nyd freden!

• Bevæg dig dagligt og dyrk styrketræning. Daglig motion, hvad enten det er gåture, cykling, løb eller yoga, holder dine knogler sunde og forbedrer din generelle sundhed. Dyrk også styrketræning for at styrke dine muskler og knogler og forebygge fysiske smerter. 7-Minute træningen er en anbefaling.

• Forbedr din balance. Med yoga og pilates træner du din balance, hvilket reducerer risikoen for fald (som kan føre til knoglebrud).

• Hold øje med dit kolesterol og blodtryk. Eksperter anbefaler, at du får tjekket dit kolesterolniveau og blodtryk årligt. Disse værdier ændrer sig i postmenopausen, og på den måde kan du handle i tide.

• Foretag andre vigtige sundhedstjek. Som mammografi, celleskrab, tarmundersøgelse og få din læge til at vurdere risikoen for osteoporose. Selv hvis du ikke er syg, er disse tjek vigtige for at opdage eventuelle problemer på et tidligt tidspunkt.

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Mange kvinder i Danmark tager p-piller under overgangsalderen for at undgå graviditet. Det er logisk, hvis du ikke ønsker at blive gravid, men p-piller har også andre effekter på kvindekroppen. De kan f.eks. undertrykke symptomer på overgangsalderen, herunder ændringer i menstruationsmønstret.

Tager du p-piller? Så kan det betyde, at du ikke oplever overgangssymptomer og ikke ved, om din cyklus ændrer sig. Eller sagt på en anden måde: om du allerede har haft overgangsalderen. Det behøver ikke nødvendigvis at være hverken godt eller dårligt, men det er noget, du bør være opmærksom på. Om du vil fortsætte med at tage p-piller under overgangsalderen, afhænger af din personlige situation og dine behov.

👉 Dr. Jael Loefstop forklarer: Hvad du bør vide om at tage p-piller under overgangsalderen.

Hormonbehandling efter overgangsalderen kan nogle gange være en god idé at starte eller fortsætte med, fx hvis der er en familiehistorie med knogleskørhed, eller hvis du stadig døjer med kraftige gener fra overgangsalderen. Generelt gælder det, at du bør starte, inden du fylder 60, da risikoen ved hormonbehandling ellers kan overstige fordelene. Ifølge retningslinjerne fra Nederlands Huisartsen Genootschap bør du heller ikke bruge hormonbehandling i mere end fem år. Læs mere om hormonbehandling.